Du er her:
Mottaker: WILLIAM ARCHER
Datering:27. juni 1895
Sted: KRISTIANIA
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr William Archer!
Herved tillader jeg mig at aflægge Dem min bedste tak for de to modtagne veksler og tilbagesender kvitteringen for Mr. Tree i underskreven stand. Ligeså de to skrivelser.
Deres diskussion med Jules Lemaître vidste jeg besked om da de norske blade har omtalt den og bragt referater deraf. De gik jo sejrende ud af den kamp og jeg synes at Deres franske modstander på en smuk, åben måde erkendte sin fejltagelse angående Asta. Jeg takker Dem ret meget for at De har bragt
 
 
Faksimile
dette punkt på det klare for det literære Frankrige. Men der bliver desværre mere end nok af vildfarelser tilbage alligevel.
Jeg håber at jeg skal komme til at skrive et nyt skuespil næste år, men bestemt véd jeg det jo endnu ikke. Der er så meget andet, der lægger beslag på mig og optager min tid. Min hustru har for sin helbreds skyld måttet tilbringe vinteren ved Meran i Tyrol. Nu er hun rejst til Italien for at bruge badene ved Monsummano. Min søn er hos hende; Deres venlige hilsener i brevet skal det være mig en glæde at frembære når jeg næste gang skriver derned. –
Mere og mere føler jeg det som en smærtelig mangel hos mig at jeg
 
 
Faksimile
ikke i betimelig tid har lært at tale engelsk. Nu er det jo for sént! Havde jeg været sproget mægtig, så vilde jeg nu straks rejse over til London. Eller, rettere sagt, da havde jeg vel været der for længe siden. Jeg har i den senere tid tænkt over mangt og meget og synes nu at jeg er kommen til en sikker følelse af at min skotske afstamning har sat ret dybe mærker i mig. Men dette er jo kun fornemmelser,– kanske blot ønsker om at det skulde være så. Erfaring og kendskab mangler mig jo for at kunne dømme. – –
Med en ærbødig hilsen til Mrs. Archer tegner jeg mig
Deres venskabeligst forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her